100 km & 130 km MTB
Tilmeld dig herUdforsk distancer
MEGET MERE INFO

100 km & 130 km MTB – En anderledes nat på to hjul
Hvis du vil opleve Coast2Coast på en lidt anden måde, så er MTB-ruterne på 100 eller 130 km lige noget for dig. Her venter en natlig cykeltur fyldt med oplevelser, gode depoter og masser af stemning undervejs.
Starten går fra Skallerup kl. 22:22, præcis når solen går ned i Vesterhavet. Herfra går turen nordpå mod Hirtshals, hvor første depot venter ved Hirtshals Fyr – naturligvis med en lille skarp til halsen, så natten kan begynde på den helt rigtige måde.
Herfra fortsætter turen mod Bindslev, hvor det altid populære juledepot står klar med masser af hygge og festlig stemning.
Derefter går ruten videre mod Bunken Plantage. Her skilles ruterne:
-
100 km-ruten fortsætter mod syd.
-
130 km-ruten tager en ekstra tur mod Skagen, hvor et helt særligt depot venter i Maskinrummet, omgivet af store, gamle skibsmotorer.
For de hårde hunde, der tager turen helt op omkring Skagen, venter der naturligvis også en lille belønning: en stor stegt pølse og en håndbajer.
Herefter vender begge ruter igen sydpå gennem Bunken, og fortsætter via Jerup og Strandby, inden turen slutter ved målstregen på Palmestranden i Frederikshavn.
MTB-ruterne er designet, så alle kan være med. Her finder du ikke tekniske singletracks eller vilde stigninger – ruterne består primært af skovstier, cykelstier og asfalt, og kan derfor sagtens køres på en Gravel-cykel.
En nat fyldt med lys, grin, depoter og gode historier – præcis som Coast2Coast skal være.
100 km MTB
Se ruten her. Link nedenunder til at hente GPX-filen, åbne ruten direkte i Garmin, Strava eller Ride with GPS.
130 km MTB
Se ruten her. Link nedenunder til at hente GPX-filen, åbne ruten direkte i Garmin, Strava eller Ride with GPS.
Kontakt
- Coast2Coast ApS
- Lærkevej 11
- 9970 Strandby
- info@coast2coast.nu
- +45 20 49 21 99
Cvr.: 37 37 94 33
