Coast2Coast Aps | CVR: 37 37 94 33
+45 2049 2199
info@coast2coast.nu

61 km Ultra Run / Bike & Run

61 km Ultra – For dem der vil lidt mere

Ultra er for dem, der synes 50 km næsten er lige i underkanten.
Her starter eventyret før alle andre – og du får endnu mere Coast2Coast med på vejen.

Starten går ved Hirtshals Fyr kl. 21:21, hvor solen stadig hænger over Vesterhavet. Herfra går turen langs stranden i den smukke solnedgang, mens mørket langsomt sænker sig over kysten.

Efter cirka 12 km når du til Nørlev Strandvej, hvor du møder deltagerne på den klassiske 50 km Coast2Coast, der starter fra Skallerup kl. 22:22. Herfra fortsætter I sammen mod østkysten – nu som én stor natlig karavane af pandelamper, løbere og Coast2Coast-stemning.

For deltagerne i Bike & Run står cyklerne klar efter 17 km, hvor samarbejdet for alvor begynder. Herfra deles man om cyklen resten af vejen mod målet – hvordan I vælger at gøre det, bestemmer I helt selv.

Ruten fortsætter gennem Hjørring, Sindal, Mosbjerg og Elling, mens natten langsomt går på hæld, og kilometerne bringer jer tættere på øst.

Til sidst rammer I Palmestranden i Frederikshavn, hvor solopgangen, morgenmaden og målstregen venter efter 61 kilometer tværs over Vendsyssel.

🥓 Morgenmad med æg, pølser og bacon
🍺 En velfortjent Coast2Coast Finisher-øl
🏅 Og selvfølgelig en medalje

En rute med garanti for stemning, fællesskab og fest hele vejen fra kyst til kyst.

⚠️ Husk lys – også hvis du løber. Ellers kan du hurtigt komme til at føle dig lidt udenfor i mørket.

61 km Run / Bike & Run 2026

Se ruten her. Link nedenunder til at hente GPX-filen, åbne ruten direkte i Garmin, Strava eller Ride with GPS.