Coast2Coast Aps | CVR: 37 37 94 33
+45 2049 2199
info@coast2coast.nu

50 km Run / Bike & Run

50 km – Den originale Coast2Coast

Oplev den rute, hvor det hele begyndte.
Den originale Coast2Coast – 50 km fra Skallerup til Palmestranden.

Siden 2012 har denne rute samlet løbere til en helt særlig oplevelse: en natlig tur tværs over Vendsyssel, hvor fællesskab, udfordring og stemning går hånd i hånd.

Du kan tage turen solo – eller dele eventyret med en makker i vores populære Bike & Run-format. Her deles I om en cykel og starter med at løbe de første 7 km sammen. På Gårestrupvej får I udleveret jeres cykel, og herefter skiftes I til at løbe og cykle resten af vejen mod målet.

Hvordan I deler cyklen undervejs er helt op til jer – her handler det lige så meget om samarbejde, taktik og gode grin, som om kilometer.

Startskuddet går i Skallerup, præcis når solen går ned i Vesterhavet kl. 22:22. Med pandelamper og forventning i luften begiver I jer ud på en helt særlig rejse gennem natten.

Ruten fører jer gennem Hjørring, Sindal, Mosbjerg og Elling, mens kilometerne stille og roligt bringer jer tættere på østkysten. Undervejs er der stemning, fællesskab og fest – og følelsen af at være en del af noget helt særligt.

Efter 50 kilometer fra kyst til kyst venter målstregen ved Palmestranden i Frederikshavn.

En oplevelse du ikke glemmer – og en rute, der hvert år skaber nye Coast2Coast-historier.

⚠️ Husk lys – også hvis du løber. Ellers kommer du hurtigt til at føle dig udenfor i mørket.

50 km Run / Bike & Run 2026

Se ruten her. Link nedenunder til at hente GPX-filen, åbne ruten direkte i Garmin, Strava eller Ride with GPS.