You are currently viewing Læsø Ultra 2025

Læsø Ultra 2025

Halvmarathon på Læsø – en løbeoplevelse jeg aldrig glemmer

 Jeg har efterhånden løbet en del løb rundt omkring i landet, men jeg må bare sige det: Ruten på Læsø er en af de absolut flotteste ruter, jeg har løbet.

Allerede på færgen kunne man mærke stemningen. Der var den dér særlige forventning i luften – løbere i alle aldre, grin, småsnak og endda sang på dækket. Man kunne virkelig mærke, at folk glædede sig. Det føltes næsten som om, løbet var i gang, før vi overhovedet var nået til øen.

Da vi kom i gang på ruten, blev jeg hurtigt mindet om, hvor smuk Danmark egentlig er. Ruten snor sig både langs vandet, gennem skoven og over let kuperede strækninger, og naturen skifter hele tiden karakter. Det hele er pakket ind i en ro, man sjældent oplever, når man som jeg bor midt i byen. Lyden af fugle, vandet og vinden i trætoppene gør hele oplevelsen helt speciel.

Jeg var så heldig at dele turen med min veninde Camilla, som jeg har mødt gennem en løbeklub. At have én ved siden af sig, man kender, løfter selvfølgelig oplevelsen, men Læsø gør det også muligt at løbe “sammen hver for sig”. Man bliver en del af det store fællesskab, hvor alle løber for oplevelsen, ikke kun for tiden.

Én ting er sikkert: Jeg kommer tilbage.

Tak for en fantastisk rute og et arrangement, der virkelig skiller sig ud.

skrevet af Simone Dam Siig

Skriv et svar